Alt til cykelparkering, skure, pergola, espalier, bede, bænke mv.
Herunder kan du se vores brede ekspertise og udvalg inden for stålprodukter, der skaber et holdbart og opholdsværdigt gårdhavemiljø for de kommende brugere af jeres storbyggeri.
Når I vil udforme et velfungerende og grønt miljø på udenomsarealerne, er det en god idé at involvere os så tidligt som muligt i processen. Vi er med dig hele vejen fra de første overvejelser, indtil du står med en færdig gårdhave, der er klar til ibrugtagning. Vi sørger for, at der skabes et sammenhængende udtryk både imellem de forskellige stålkomponenter, der indgår i gårdhavemiljøet samt med de omkringliggende bygningsdele.
Herunder er de mest anvendte stålelementer til gårdhavemiljøer oplistet alfabetisk, så du let kan finde, det du søger. For alle dele gælder det, at vi tilpasser løsningerne individuelt med udgangspunkt i jeres behov og ønsker for den samlede stemning og funktionalitet.
Bænke
Vi kan levere bænke i mange forskellige udformninger, størrelser og kombinationer, så det passer til den plads, der er til rådighed samt resten af gårdhavens og bygningens udseende.
Bænke kan bygges ind fx ved plantekasser, hvor de fungerer som en naturlig forlængelse. Det giver et godt samspil med plantekasserne, hvis bænkene eksempelvis er beklædt med samme materiale som plantekasserne i træ, beton eller andet på siddefladen.
Begge dele kan fx placeres under et espalier eller en pergola. Det giver et gennemført udtryk og et smukt udseende til de fleste gårdhaver. Vi er fulde af gode idéer, som vi meget gerne deler ud af.
Cykelparkering
Cykelparkering er en nødvendighed ved langt de fleste lejlighedskomplekser, offentlige byggerier samt industribyggeri. Hos HEM Steel kan vi designe, levere og montere lige den cykelparkeringsløsning, som vil fungere optimalt til jeres byggeri. Ud fra vores erfaring og med veluddannede fagfolk er vi også i stand til at rådgive om den bedste, meste holdbare, mest funktionelle og æstetiske løsning til jeres projekt.
Der er nemlig relativt mange forhold at tage hensyn til, når man skal anlægge en cykelparkering. Der skal være nem adgang for at cyklisten let kan stille sin cykel og låse den effektivt fast – uden at den bliver ridset eller blokerer andre cykler. Samtidig skal cykelstativet eller cykelskuret give plads til mange cykler og passe stilmæssigt til udendørsarealerne og bygninger. Cykelparkeringen skal være så holdbar, at den kan modstå regn, blæst og sol i mange år frem.
Vi laver cykelparkeringer med vidt forskelligt udseende og funktion. Vi laver fx både cykelparkeringer i ét niveau samt de dobbelt høje modeller. Vi kan levere cykelparkering både til at fastgøre i væggen, på en betonsokkel eller til nedstøbning i terræn. Vi kan levere dem med eller uden overdækning. Simple eller komplekse – og altid med udgangspunkt i det, I ønsker.
Espalier og pergolaer
Havebuer, espalierer og pergolaer er med til at skabe et gennemført gårdhavemiljø, som indbyder til, at de kommende brugere opholder sig her. Det skaber en udendørs oase, hvor der er plads til plantekasser, borde og bænke samt grilludstyr.
Hos HEM Steel simulerer vi designet af dit espalier eller pergola i 3D i Inventor, så du kan være tryg ved, at du får det, du har bestilt. Vi leverer et bredt udvalg af simple, klassiske, skræddersyede og altid langtidsholdbare overdækninger til jeres gårdmiljø. Vi kan tilbyde at opbygge dem i både råt stål, cortenstål, aluminium samt malet eller galvaniseret stål.
Plantekasser
Skab et grønnere, mere farverigt og levende udtryk med plantekasser i alverdens forskellige størrelser, hvor der kan plantes blomster, stedsegrønt eller nyttehave ved det igangværende byggeri.
Du kan få leveret plantekasser i alle tænkelige udformninger og størrelser, der matcher jeres ønsker. Vi sørger for en grundig projektering, hvor du får præsenteret det færdige produkt i 3D, så du ved, at du får det, du har i tankerne.
Værd at overveje vedr. udformningen af plantekasser til jeres byggeprojekt:
- Plantekasserne kan fremstilles i cortenstål samt galvaniseret eller malet stål.
- Hvis I ønsker et enkelt og spinkelt look, kan plantekasserne laves uden ombuk i toppen, så de fremstår med en smal, skarp kant.
- De kan laves med ombuk i toppen, så det afslutter med en blød, elegant og bred kant.
- Plantekasserne kan stilles direkte på jorden, eller vi kan lave fødder under, så de får et ”svævende” udtryk.
- Vi kan levere dem både med og uden bund.
Skure
Vi laver skure til blandt andet cykelparkeringer, garager, overdækninger eller opbevaring til glæde for de kommende brugere af jeres byggeprojekt.
Skurene kan fremstilles i et væld af kombinationsmuligheder med materialer som fx stålplader, aluplader, perforerede plader, strækmetal, trælister og andre materialer. Ligeledes kan vi fremstille taget i forskellige materialer såsom glas, de kan klargøres til sedumtag, stål, trapezplader eller polycarbonat.
Når du kontakter HEM Steel, rådgiver vi dig altid om den optimale skurløsning, der matcher jeres behov. Der er nemlig en del ting at tage hensyn til, når I skal anlægge et skur. Der er stor forskel på anbefalinger, regler og krav til udformning af fx et affaldsskur, et skur til opbevaring og en cykelparkering.
Husk, at vi også leverer altaner, altangange, afskærmninger, baldakiner og værn til selve bygningen.
Vi ser frem til at skabe et langtidsholdbart, sikkert og æstetisk gårdhavemiljø til dit næste byggeprojekt. Vi arbejder ud fra en filosofi om, at aftaler overholdes, og at vi altid levere kvalitetsløsninger. Kontakt os via vores kontaktformular allerede i dag, så tager vi fat i dig hurtigst muligt derefter.