Ståltrapper

Trapper – fremstillet efter jeres behov

Hos HEM Steel leverer vi alle typer af specialdesignede trapper i alle udformninger. Vi designer, producerer og monterer både udendørstrapper og indendørstrapper til alt fra boligkomplekser og offentlige bygninger til industribyggeri.

Her på siden kan du blive klogere på, hvad du får, når du bestiller trapper hos HEM Steel.

Sammensæt en unik og funktionel trappeløsning

Design og projektering af trappen tager vi os af. Det tilpasses dit behov og dine krav – samt de krav som byggeriet stiller til trappens funktion og sikkerhed. Vi finder helt sikkert en trappeløsning til jeres bygning, som er både fuldstændig sikker, æstetisk og som udtryksmæssigt har en god sammenhæng med den resterende bygning. Vores trapper kan fx fremstilles i galvaniseret stål, cortenstål eller med malet overflade.

Trin og værn

Nogle kunder vælger trapper, som er udført 100 % i stål, mens andre vælger at kombinere aluminium, glas og andre holdbare metaller. Der er mange forskellige kombinationsmuligheder for alle trapper. Du kan desuden få gelænder, værn og diverse glasløsninger til trappen, lige som du ønsker det.

Trapperne kan laves med et bredt udvalg af trin, heriblandt:

  • Gitterriste
  • O-riste
  • Kassetrin til fliser, beton, trælinoleum og lignende
  • Trætrin

Trintype vælges ud fra både et æstetisk og funktionelt synspunkt. Vi rådgiver dig gerne i retning af den optimale løsning.

Værnet til dine trapper kan laves med netop det udtryk, som I ønsker. Vi kan fx udføre stålværn med rundjernsudfyld, fladstålsudfyld eller glasudfyld samt stålværn med perforerede plader eller strækmetal.

Vi laver også indspændt glasværn med klemmebeslag eller en gennemgående klemmevange.

Ved glasværn monterer vi altid vores egen specialdesignede håndliste i slankt og elegant design med afrundede kanter og fald på toppen, som betyder, at vand render af, samtidigt med at den forhindrer vandindtrængning mellem de laminerede glaspartier. Endvidere beskytter håndlisten glaskanten på det hærdede glas, der på toppen er udsat ift. mekanisk påvirkning. I håndlisten er der desuden indbygget et skjult montagespor, så hjørnesamlinger laves elegant.

Læs endnu mere om vores gelænder- og værnløsninger

Alle typer trapper i høj kvalitet til fornuftige priser

Når du vælger trapper fra HEM Steel, er det din garanti for et behageligt, åbent samarbejde, hvor du får trappen nøjagtigt, som du ønsker den. At sikkerheden i designet er i top, det sørger vi selvfølgelig for.

  • Brandtrapper og flugtvejstrapper
  • Adgangstrapper
  • Ligeløbstrapper
  • Terrassetrapper
  • Halvsvings- og kvartsvingstrapper
  • Vindeltrapper – udendørs og indendørs
  • Spindeltrapper – indendørs og udendørs

Vindeltrappe og spindeltrappe er de mest pladsbesparende, som ofte bruges som flugtvejstrapper. De kan leveres med forskellige diametermål og enten som højre- eller venstresvingende samt med varierende antal trin pr. runde, så det passer bedst muligt til de behov, trappen skal stille.

Ligeløbstrapper derimod den mest enkle form for ståltrappe. Ligeløbstrappen forbinder to etager i én lige gang uden knæk eller sving, og hvor alle trin har samme størrelse og form. Den er derfor også nemmest at fremstille. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at tilføje et eller flere reposer til trappeløbet, hvor der er stor afstand mellem etagerne.

Kvart- og halvsvingstrapper er i nogle tilfælde den ideelle løsning. En halvsvingstrappe tager trappegængeren 180 grader rundt. Den kan fremstilles med repos eller skæve trin – alt efter hvad der giver mest mening forholdene taget i betragtning. Kvartsvingstrappen laver et 90 graders knæk og udføres oftest med skæve trin.

Hos HEM Steel kan vi hjælpe dig uanset, om du ved nøjagtigt, hvad du leder efter – eller om du er i tvivl og har behov for vejledning. Det gælder eksempelvis også brandtrapper, som vi leverer, så dit byggeri lever op til alle regler og krav, der er til flugtveje i netop dit byggeri.

Tryghed og ordentlighed – fra idé til levering

Vi er med dig hele vejen i processen, når du har brug for trapper – fra idéen om, at I mangler en eller flere trappeopgange til jeres projekt, og indtil de færdige trapper er leveret og monteret.

Vi lægger stor vægt på at være med dig hele vejen og gøre processen, så let som muligt for både dig og for os. Hos os er en aftale en aftale. Vi arbejder ud fra et ordentlighedsprincip, som betyder, at vi altid overholder de aftaler, vi indgår i forhold til pris og levering. Derfor har vi også mange glade kunder, som kommer tilbage.

Har du andre ønsker, end det, som vi beskriver her? Så er det med garanti ikke noget, vi ikke kan klare. Du kan kontakte os via vores kontaktformular, hvor du fortæller os om dine krav og ønsker. Så tager vi en snak om, hvordan vi laver den optimale løsning til netop den bygning, du søger trapper til.

Vi glæder os til at høre fra dig.