Altaneftersyn

Altaneftersyn – få efterset jeres gamle altaner

Hos HEM Steel tilbyder vi altaneftersyn af eksisterende, ældre altaner. Og der er faktisk rigtig god grund til at få professionel hjælp til besigtigelse af altaner, som har set bedre dage. Hensynet til brugernes sikkerhed må og skal naturligvis være den vigtigste faktor i at vedligeholde altaner. Dertil kommer, at en misligholdt altan kan komme til at koste dyrt i enten personskade eller materielle skader.

Altaner er med til at højne værdien af din bygning. Med en altan får beboere og andre brugere nemlig meget mere ud af kvadratmeterne, fordi de har mulighed for at gå uden for andre steder end i stueplan. Men selv en altan af høj kvalitet, som er projekteret og monteret af en professionel montør, har en udløbsdato. Den udløbsdato indtræffer selvsagt tidligere, hvis altanen ikke holdes tilstrækkeligt ved lige og efterses jævnligt. Rigtig mange altaner i Danmark er ved at være tæt på eller har overskredet sidste udløbsdato. De har således umiddelbart overskredet deres levetid.

Er man i tvivl om tilstand, sikkerhed, holdbarhed og resterende levetid på ens altan(er), er altaneftersyn et godt værktøj til at anslå det videre forløb, som kan være med til at forlænge altanernes levetid og gøre dem tryggere og sikrere at opholde sig på.

6 synlige tegn på at det er tid til et altaneftersyn

Der er en række ting, du selv kan holde øje med i forhold til, hvor dårlig stand din/dine altan(er) er i. Hvis du bemærker en af følgende tilstande ved dine eksisterende altaner, betyder det, at du bør få foretaget et altaneftersyn – gerne hurtigst muligt.

  1. Altanens bund: Mørke plamager i træværk og beton kan betyde, at der er trængt fugt ind, som tærer jernelementerne indeni.
  2. Altanens bund: Jern, som burde være skjult i beton, men som ligger blotlagt, bør altid give anledning til et eftersyn.
  3. Stålaltaner, som begynder at vise tegn på rust eller er rustne.
  4. Altanværn: Slidte, ustabile og usikre altanværn udgør også en potentiel risiko, hvis de river sig løs.
  5. Tidligere reparationer: Hvis en altan tidligere har været repareret, bør du altid holde øje med, at det udløsende problem ikke har spredt sig og kontakte os, hvis du har mistanke om, at det har.
  6. Det samme gælder eventuelle gør det selv-lappeløsninger. Det underliggende problem bør altid efterses.

Det kan også sagtens være, at I ikke har fået foretaget eftersyn på jeres altaner – nogensinde – og at I ved, at de er gamle. Når altaner er af ældre dato, er det altid en god idé at få dem besigtiget – også selv om de ikke udviser synlige tegn på nedslidt stål, beton, værn mv.

Hvordan foregår et eftersyn? Fagligt, uvildigt og professionelt

Vi er eksperter i at projektere og montere velfungerende, sikre altaner, som passer ind i dit resterende bygningsværk. Til at give en uvildig og uafhængig vurdering og en samlet resterende levetid på jeres altaner har vi et fagligt stærkt samarbejde med ingeniør- og rådgivningsvirksomheden AFRY. AFRY fungerer som eksternt ansvarlig ekspert og uvildig 3. part ved disse eftersyn.

At AFRY agerer uvildigt betyder, at de arbejder 100 % objektivt og regelbaseret. Når vi udfører eftersyn, gør vi det således også med udgangspunkt i AFRY’s skemaer og kontrolplaner, som de har udarbejdet. Når I får foretaget et altaneftersyn af HEM Steel og får leveret en resterende levetid på altanerne, forpligter I jer ikke på nogen måde til at bruge HEM Steel til at foretage de anbefalede forbedringer efterfølgende eller en eventuel udskiftning af altanerne.

Processen med at få foretaget et altaneftersyn på jeres gamle altaner – fra I kontakter HEM Steel, indtil I modtager en færdig tilstandsrapport – er:

  • I kontakter os med ønsket om at få foretaget altaneftersyn på eksisterende, gamle altaner, hvor I er i tvivl om, hvorvidt de i virkeligheden er sikre at færdes på. HEM Steel tilbyder at komme og give dine altaner et grundigt eftersyn.
  • Vi kommer med AFRY’s kontrolskemaer i hånden og vores faglige stolthed og ekspertise i hovedet. Her vil vi blandt andet kontrollerer både selve altanen samt det nærliggende murværk samt vurderer, hvilke tests der er behov for at udføre.
  • Resultat og fuld dokumentation – altså bl.a. det udfyldte skema samt billededokumentation – fra vores besigtigelse indsender vi til AFRY.
  • AFRY foretager de endelige ekspertvurderinger på altanernes levetid og udfærdiger en tilstandsrapport inkl. anbefalinger til istandsættelse af og nødvendige udskiftninger på altanerne.
  • Herefter har vi mulighed for at udarbejde en plan for fremtidige eftersyn med udgangspunkt i tilstandsrapporten fra AFRY. Det er jer, der bestemmer selv, hvem der udfører de anbefalede udskiftninger og forbedringer.

Er du i tvivl om noget omkring processen, er du velkommen til at kontakte os. Der kan forekomme afvigelser i processen, idet aftaler kan indgås med forskellige detaljeringsgrader – alt afhængigt af jeres behov og ønsker samt tilstanden på jeres altaner.

Kontakt vores eksperter

Har du en fornemmelse af, at det ville være en god idé for jer at få besigtiget jeres altaner? Eller ønsker du blot at høre mere om altaneftersyn? Så er du meget velkommen til at ringe til os med det samme, så vi kan hjælpe dig med at vurdere, hvad der er nødvendigt.

Du kan også kontakt os via vores kontaktformular. Fortæl os lidt om, hvilken type altaner i har fx stålaltaner eller betonaltaner samt hvor gamle de er. Vores faglige eksperter sidder klar til at vejlede dig, så I kan færdes trygt på altanerne igen.

Vi ser frem til at høre fra dig.